Dampspærreguide
Print hele guiden

Konstruktioner med og uden dampspærre

Lette ydervægskonstruktioner har altid brug for en dampspærre
Uden en dampspærre i lette konstruktioner vil fugten fra den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis vanddampen ikke kan komme væk eller ikke kan tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med en fugtskade med mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der som hovedregel altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne.

En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning. Det vil sige: Zinde> 10 · Zude. Z har enheden (Pa m2 s/kg). Den oplyses ofte blot som "Z-værdi", hvor enheden er (GPa m2 s/kg). 


Tunge ydervægskonstruktioner 
Ved hulmursisolering eller udvendig efterisolering af de fleste tunge konstruktionstyper, er der ikke brug for en dampspærre. Ofte vil den eksisterende ydervæg være så damptæt, at den i sig selv kan fungere som dampspærre.  

Indvendig efterisolering er meget risikobetonet, og kræver derfor altid en sagkyndig vurdering, som ofte vil kræve en numerisk simulering, herunder en vurdering af, om det overhovedet er en god ide at efterisolere indvendigt. Blandt andet skal tilstanden af facaden vurderes - herunder om den er tæt overfor slagregn. Traditionel indvendig efterisolering frarådes.

Tunge konstruktioner uden damspærre skal være lufttætte. Dette sikres med tætte samlinger mellem bygningsdele og tætte overflader fx tæt indvendig pudslag. Læs mere i Videncentrets guide "Tætning af klimaskærm"

Tagkonstruktioner
Ved renovering og efterisolering af tage skal det sikres, at tagrummet er tilstrækkeligt ventileret, efter at renoveringsarbejdet er gennemført. Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal.

Ved renovering af tage skal der sikres et sammenhængende tæthedsplan sammen med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen for at hindre konvektion af fugtig rumluft op i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet består af lufttætte materialer, for eksempel en dampspærre eller et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

Hvis tæthedsplanet består af intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning, er det udover den nævnte ventilation en forudsætning at:

  • Lufttætheden er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisoleringen påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.

  • Dvs. at de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion: Uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.

  • Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.