Dampspærreguide

Sådan gør du med en gammel dampspærre

Når en gammel dampspærre ikke kan regnes for at være tæt nok eller ligger et forkert sted, er det bedst at fjerne eller perforere den gamle dampspærre og installere en ny. Det skal sikre, at indtrængende fugt kan komme ud igen i stedet for at blive fanget mellem to tætte lag, hvilket vil give fugtophobning i konstruktionen. Om det er nødvendigt at fjerne eller perforere den eksisterende dampspærre afhænger af, hvor denne ligger. Hvis den ligger tæt på den varme overflade fx lige under et gipspladeloft, er det ikke nødvendigt at gøre noget.

Perforering bliver aktuelt i de tilfælde, hvor det vil være nemmere end at fjerne dampspærren. Perforering betyder, at man skal skære eller bore huller i dampspærren. Der skal mange små huller til (10 til 100 pr. m2) eller nogle snit pr. m2. Det er dog meget tidskrævende at bore så mange huller i dampspærren, så oftest er det lettere at fjerne den gamle dampspærre helt. 

Når man perforerer den oprindelige dampspærre, skal man være sikker på, at der et andet sted i den efterisolerede konstruktion, sørges for, at den samlede konstruktion bliver lufttæt.

I hvilke huse er der dampspærre? 

I bygninger med traditionelle murede konstruktioner er der normalt ikke blevet brugt dampspærre. Konstruktioner mod loftrummet, skunk og skrå lofter er dog også i disse bygninger normalt udført af træ. Hvis der er tale om gamle boliger opført før ca. 1960 med originale konstruktioner, er der normalt ikke brugt nogen form for dampspærre. Konstruktionen fungerer normalt alligevel, hvis der indvendigt er pudslag uden revner.  Disse konstruktioner er typisk velventilerede og næsten uden varmeisolering. Hvis der er blevet udført efterisoleringstiltag eller anden form for modernisering, bør eksistensen og tilstanden af en eventuel dampspærre undersøges før nye efterisoleringstiltag.

I nyere huse - fra ca. 1965 og specielt efter 1972 bygget efter de gældende bygningsreglementer - er der højst sandsynligt blevet brugt en form for dampspærre i lette konstruktioner.

Erfaringsmæssigt har der ikke været fokus på vigtigheden af lufttætheden af samlinger og gennemføringer før i de senere år. Derfor bør kvaliteten af netop samlinger og gennemføringer i den eksisterende dampspærre kontrolleres, før den kan bruges som dampspærre ved efterisolering.  

Bygningsreglementerne (BR) har tidligere haft følgende omtale af brugen af dampspærre: 

  • I BR66 nævnes "dampspærren" første gang: Der skulle anbringes et dampstandsende lag mellem tagkonstruktioner af træ og opvarmede rum på den varme side af varmeisoleringen.
  • Ifølge BR72 skulle der bruges dampspærre i træstolpevægge og i tagkonstruktioner af træ. Yderligere skulle dampspærren i taget have tilslutning til evt. dampspærre i ydervæggen.
  • Ifølge både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner sørges for god ventilation på ydersiden af varmeisoleringen, og at der ingen luftgennemstrømning fandt sted.
  • Fra BR72 omtales, at en fugtspærre - 0,15 mm polyethylenfolie e.l. - skulle bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve mod jord for at hindre fugtindtrængningen udefra.