Dampspærreguide

Konstruktioner med og uden dampspærre

Lette konstruktioner har altid brug for en dampspærre
Uden en dampspærre i lette konstruktioner vil fugten fra den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis kondensvandet ikke kan komme væk eller ikke kan tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, fx konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med en fugtskade med mindst et skimmelsvampeangreb. Derfor skal der som hovedregel altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne.

En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden Z på indersiden af det eller de varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning. Det vil sige: Zinde> 10 · Zude. Z har enheden (Pa m2 s/kg). Den oplyses
ofte blot som "Z-værdi", hvor enheden er (GPa m2 s/kg). 


Tunge konstruktioner har brug for en dampspærre ved indvendig  efterisolering
Ved hulmursisolering eller udvendig efterisolering af de fleste tunge konstruktionstyper, er der ikke brug for en dampspærre. Ofte vil den eksisterende ydervæg være så damptæt, at den i sig selv kan fungere som dampspærre.  

Ved indvendig efterisolering skal der som udgangspunkt altid bruges dampspærre. Indvendig efterisolering kræver altid en sagkyndig vurdering, som ofte vil kræve en numerisk simulering, herunder en vurdering af, om det overhovedet er en god ide at efterisolere indvendigt. Blandt andet skal tilstanden af facaden vurderes. Traditionel indvendig efterisolering kræver, at ydervæggen er tæt overfor slagregn, uanset brug af dampspærre.  

Tunge konstruktioner uden damspærre skal være lufttætte. Dette sikres med tætte samlinger mellem bygningsdele og tætte overflader fx tæt indvendig pudslag.  Læs mere i Videncentrets guide "Tætning af klimaskærm"