Jagten på kuldebroer i murede facader

Murede facader udgør en særlig udfordring ved facaderenovering og efterisolering. Der forskes i facader for at finde nye løsninger.

Cirka 450.000 parcelhuse og 550.000 boliger i etageejendomme er opført, inden Bygningsreglementet begyndte at stille  krav til isolering. Forskning og udvikling inden for renovering af facaderne på disse mange bygninger fokuserer derfor på at få de ældre boliger til at leve op til nutidens standarder og samtidig forny facaderne til et moderne udseende.

Energirenovering af murværk udgør en særlig udfordring. En del af forskningen går af den årsag ud på at finde metoder, der kan bevare teglfacadens æstetiske kvaliteter og robusthed, samtidig med at kuldebroer elimineres.

Projekt 1: Nyt koncept til energirenovering af murede facader

Projekt 2: Bæredygtig energirenovering af murede facader i etageejendomme