Opnå bedst muligt resultat af efterisoleringen

Find hjælp til brug af dampspærre, at bestemme isoleringstykkelsen ved forskellige lambdaværdier og valg af isoleringsmateriale.

Nedenfor og i menuerne om utætheder og kuldebroer i menuen t.v. kan du finde guides og værktøjer til at efterisolere effektivt og korrekt og dæmme op for utætheder og kuldebroer.  

Kvalitetsguide: Sådan efterisoleres med kvalitet pdf

 

Isoleringstykkelser ved forskellige lambdaværdier
37 mW/mK er den lambdaværdi på isoleringsmateriale, som anvendes i Videncentrets energiløsninger. Ved at klikke på pdf'en ovenfor får du et skema, hvor du ud fra denne lambdaværdi kan se hviken isoleringstykkelse med anden lambdaværdi, der skal til for at give samme isoleringseffekt.

Fra lambdaværdi til isoleringstykkelse pdf

Hvordan findes U-værdier for konstruktionerne?
En lang række producenter af isoleringsmaterialer oplyser U-værdier for forskellige konstruktioner ved anvendelsen af deres produkter. Kontakt producenterne for at få mere at vide.

For ældre konstruktioner kan der i Håndbog for energikonsulenter findes oversigter over U-værdier for ældre konstruktioner, hvis der skal beregnes energibesparelser ved efterisolering af eksisterende konstruktioner.

Der findes en publikation, der viser tabeller over U-værdier for en række forskellige konstruktionstyper. Læs mere på VarmeisoleringsForeningens hjemmeside

Grundlaget for beregning af U-værdier er den danske standard DS 418. Læs mere på Dansk Standards hjemmeside