Funktionsafprøvning af ventilationsanlæg

Med funktionsafprøvninger af ventilationsanlæg er det bygherren, der fra start stiller kravene til, hvordan anlægget skal testes, og hvordan dette skal dokumenteres. Der stilles der altså ikke nye krav til installationerne, men der sker en præcisering af, hvordan kravene kontrolleres.

Funktionsafprøvninger er et godt værktøj til at sikre, at det færdige projekt lever op til bygherrens krav og ønsker i forhold til kvalitet. De er en nødvendig del af en samlet performancetest og forebygger mange af de problemer, som bygherrerne typisk kan opleve med tekniske installationer, som ikke leverer den lovede ydelse. Beboerne vil ikke opleve gener, og desuden vil bygherren overtage en bygning, hvor de driftsansvarlige kan koncentrere sig om at drifte bygningen fra dag 1 og kan undgå at bruge tid på at at udbedre fejl og mangler på ventilationsanlægget.

Download vejledning til funktionsafprøvninger af ventilationsanlæg.

I vejledningen får du beskrivelser af en række relevante funktionsafprøvninger, som fortæller, hvad det er relevant at måle på, når den afsluttende test af ventilationsanlægget skal gennemføres. Samtidig får du via testbeskrivelserne input til, hvilke krav du skal stille. Krav og kriterier for målinger er nemlig to sider af samme sag.

Vejledningen indeholder både beskrivelser af test, målemetoder
og tjeklister. Testene er målrettede eksisterende beboelsesejendomme. Hvis du skal bruge dem i andre sammenhæng, skal de evt. tilpasses. Der er beskrevet fire typer af tests for både centrale og decentrale anlæg:

1. Kontrol af SFP-faktor
2. Kontrol af temperaturvirkningsgrad
3. Kontrol af automatik
4. Kontrol af luftfordeling