Elforbrug – store bygninger

Der kan i etageejendomme opnås store elbesparelser på fællesforbruget til belysning, ventilation, fælles vaskerier, elevatorer, cirkulationspumper og små anlæg som antenneanlæg, dørtelefoner o.l. Med LED-teknologi kan der opnås både lysoptimering og besparelser.

Guiden "Opnå elbesparelser i etageboliger" giver råd og vejledning om at reducere det fælles elforbrug i etageejendomme til boliger. Guiden henvender sig til bygnings- og driftsansvarlige og andre, der arbejder med etageejendomme. Besparelserne ved at optimere det fælles elforbrug kan være store inden for de største forbrugsområder: belysning, ventilation, elevatorer, fællesvaskerier og småanlæg.

LED-belysning har mange fordele, ikke mindst i store ejendomme: den har lang levetid, et lavt energiforbrug, tænder med det samme og tåler at blive tændt og slukket næsten i det uendelige. LED er derfor meget velegnet til belysning af trappeopgange og fælles gangarealer samt kælder- og loftområder. LED-teknologien kan levere samme lysmængder som traditionelle belysningsanlæg men med et lavere elforbrug. Energiløsningen om LED-belysning indeholder bl.a. anbefalinger til, hvordan man gennemgår eksisterende belysningsanlæg, anbefalinger til dimensionering og teknologivalg samt eksempler på energibesparelser med lysoptimering med LED.

Energiløsning: LED-belysning og -styringer til gang- og fællesarealer

Guide: Opnå elbesparelser i etageboliger